Efter fire sejre på stribe har Vejens serie 1 hold nu lidt lige så mange nederlag på stribe.
Søndag eftermiddag kom det fjerde nederlag, da Vejen på eget græs blev besejret med 1-4 af SUB Sønderborg Inter.
En kamp, der reelt var afgjort efter de første 45 minutter, hvor gæsterne førte med 3-0 efter to mål indenfor et par minutter lige inden pausesignalet. To mål, hvor gæsterne fik alt for meget plads i Vejen-forsvaret og ikke levnede Chris Pagh i Vejen-målet mange chancer.
Trods nederlaget ligger Vejen stadig på den rigtige side af nedrykningsstregen syv points foran Hviding IF/Kvik 70. Det betyder, at Hviding IF/Kvik 70 skal vinde sæsonens sidste tre kampe for at kunne passere Vejen, samtidig med, at Vejen taber alle tre kampe, og netop de to hold mødes i Vejen i næstsidste runde.
Søndag spiller Vejen på udebane mod Ribe.
(Foto: LLN Press©)