Følg migogvejen på Facebook  

Champagnepropperne sprang på Brørup Stadion søndag eftermiddag.

Det skete, da Brørups unge serie 5 hold sikrede sig oprykning til serie 4 inden sidste spillerunde.

Forinden havde holdet vundet en sikker, men for lille, sejr i lokalopgøret mod Glejbjerg.

Brørup-holdet vandt med 4-0, men sejren burde have været større. Holdet havde muligheder for at score et tocifret antal mål, men også Glejbjerg havde en oplagt chance.

Magnus Krog scorede to gange for Brørup, mens Sune Basse og Patrick Wiese Andersen begge nettede en gang.

Der venter endnu en kamp, inden Brørup kan holde ferie fra turneringsfodbolden. Det gælder udekampen mod Gørding/Lourup IF lørdag eftermiddag.

(Fotos: LLN Press©)

 

 

bgf oprykning 3bgf oprykning 3

Våde af champagne var der tid til fællesfoto med træner Svend Erik Sandager og holdleder Lars Amundsen. (Foto: LLN Press©)