Følg migogvejen på Facebook  

I matchens første 12 heat spejdede Holsteds speedwaykørere efter pointene, og det kneb at holde snor i hjemmeholdet Slangerup i aftenens match, men det vendte.

Efter de 12 heat førte Slangerup 37-34, så Holsted-kørerne havde kniven på struben, hvis det skulle give points.

I det næstsidste heat var Dawid Lampart og Jonas Jeppesen på banen for Holsted, og de tog de to første pladser og bragte Holsted i front med 39-38 - den første føring i matchen.

Det hele skulle så afgøres i sidste heat, og her fik Holsted en hjælpende hånd af hjemmeholdets topkører, Mikkel Michelsen, der ikke nåede til start, så Rasmus Jensen og Nicolai Klindt delte de to første pladser og sikrede Holsted en sejr på 44-39.

En sejr, der reelt ikke har den store betydning, da Holsted skal i semifinalen i bestræbelserne på at nå finalen.

Rasmus Jensen leverede en flot præstation i aftenens match og scorede 14 points i syv heat. Nicolai Klindt viser fortsat sin gode form og hentede 13 points.

Afløseren for Nicki Pedersen, Dawid Lampart, kørte ni points hjem i seks heat. Sam Jensen scorede to points i fire heat.

Aftenens fighter blev Holsteds C-kører, Jonas Jeppesen, der fik seks points i fire heat.

(Arkivfoto af Nicolai Klindt og Jonas Jeppesen: LLN Press©)