Den ekstra hånd - top Antenneforeningen Vejen - topannonce Skjern Bank - vi er lige i Bramming

Partiet »Nye Borgerlige« er klar til kommunalvalget 16. november.

 

(læs videre under annoncen)

Martinsen bund

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Listen med navne på kandidater og de nødvendige stillere er nu afleveret hos Vejen Kommune.

- Vi stiller med to mand til valget, fortæller formanden, Tommi Rytz, til migogvejen.

Han stiller selv op, og ved sin side har han næstformanden, Peter Svane, men sidstnævnte som spidskandidat.

- Vi har indgået et valgforbund med Martin Boye som jo repræsenterer Liberal Borgerliste. Vi have oprindelig lavet et valgforbund med Liberal Alliance, men idet Martin og den øvrige bestyrelse stoppede i partiet og skiftede til Liberal Borgerliste, bevarer vi aftalen.

- Martin Boye og LB's politiske holdninger er meget lig vores, hvorfor det ikke var så svært at indgå valgforbund med dem, konstaterer Tommy Rytz.

(Foto: Nye Borgerlige)

Kvickly

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

 

Den nye forstander til St. Andst Efterskole er fundet.

 

(læs videre under annoncen)

thue valgannonce

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Bestyrelsen på St. Andst Efterskole glæder sig over at kunne byde velkommen til 53-årige Annemette Hess som pr. 1. oktober er efterskolens nye forstander, skriver skolen i en pressemeddelelse.

- Annemette skal som forstander sikre den fortsatte gode elevtilgang, skabe gode arbejdsforhold for personalet og  optimere medarbejdernes faglige kompetencer og sikre et godt samarbejde med skolens samarbejdspartnere og ikke mindst forældrene og skolekredsen, lyder det videre.

Annemette Hess kommer fra en lignende stilling i det sønderjyske og medbringer en god portion erfaring på det at drive efterskole, idet hun har været efterskolelærer i syv år og derefter forstander i de seneste fem år på Frøslevlejrens Efterskole.

Oprindelig er den nye forstander regnskabsudannet men har senere uddannet sig til musiklærer og har desuden ledelsesrelevant uddannelse.

- Hendes drivkraft for at drive efterskole er helt klart eleverne og det udbytte, de får af et efterskoleophold. Hun glæder sig til at lære personalet at kende, at fortsat sikre skolens aktive del af lokalsamfundet og ikke mindst at give endnu flere unge med læse- skrivevanskeligheder et udviklende efterskole år, skriver skolen.

Privat bor den nye forstander på en nedlagt landejendom ved Haderslev med sin mand Peter. Tilsammen har de tre voksne udeboende børn og et barnebarn på vej.

Hun afløser Maj-Britt Halle, der sagde farvel efter blot et år på posten

(Foto: PR-foto)

 

Læs yderligere om skolen:

https://migogvejen.dk/vejen/5472-farvel-efter-et-ar

Vejen Kommune bundannonce

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

 

Så er Kris Skriver klar som ny Folketingskandidat for Socialdemokratiet i stedet for Troels Ravn.

 

(læs videre under annoncen)

377 x 300 IT El Teknik

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Kris Skriver var eneste kandidat, så der var ikke brug for afstemning ved aftenens generalforsamling for Socialdemokratiet i Vejenkredsen, der består af Billund og Vejen kommuner.

Kris Skriver er således nu klar til at overtage stafetten efter Troels Ravn, som har meddelt, at han stopper som medlem af Folketinget efter næste valg.

- Jeg er rigtig glad for, at vi med Kris Skriver har fået en ny stærk kandidat. Ingen ved, hvornår valget kommer, men vi er klar, for det har kæmpe betydning for vores lokalområde, at Socialdemokratiet fortsat er repræsenteret på Christiansborg, lyder det fra kredsformand Jonas Midstrup.

Troels Ravn siger om valget af sin afløser:

- Kris er på alle måder en super kandidat. Han har de rigtige egenskaber og kompetencer, og som byrådspolitiker har Kris vist, at han har en god kontakt til mennesker og kan skabe resultater.

-  Jeg har været glad og ydmyg over den store lokale opbakning, jeg har fået gennem årene, og det har været endog meget stort for mig at være tillidsmand for borgerne i Billund og Vejen Kommuner og binde vores lokalområde sammen med Christiansborg. Jeg er meget opsat på at gøre arbejdet færdigt og være til fuld rådighed for borgerne frem mod næste valg.

Kris Skriver glæder sig over valget:

- Jeg er stolt, ydmyg og beæret over valget som folketingskandidat. Det er en drøm, der går i opfyldelse for mig, og jeg vil arbejde stenhårdt for, at vi som kreds kommer i mål med det allervigtigste, at vi fortsat har en lokal socialdemokratisk repræsentant på Christiansborg. Samtidig vil jeg gerne sige tusind tak til Troels for en flot indsats for vores område, siger Kris Skriver i en pressemeddelelse.

(På billedet er Kris Skriver omgivet af formanden, Jonas Midstrup, og Troels Ravn. PR-foto)

 

 

HEGNSSYN: Arne Madsen, Føvling, er blevet udpeget som medlem af Hegnssynet og Mark og vejfred, og Jørgen Bruun er personlig suppleant.

Arne Madsen træder ind som formand i stedet for den hidtidige formand, Hans Hansen, der er flyttet fra kommunen.

Valget skete uden kommentarer i byrådet.

De øvrige i udvalgene er Thue Uhre Lauridsen og Aksel Buchholdt.

 

* * *

 

KONGEHUSET: Byrådet har i eftermiddag sagt god for, at Bent Jørgensen, Andst, udpeges til bestyrelsen i fonden for »Schmidt »Kongehuset« Gejsing«.

Pensioneret lærer Jørgen Albrechtsen Schmidt har i sit testamente foranlediget oprettelse af fonden.

Fonden skal være almenvelgørende og almennyttig og uddele midler til personer, der måtte søge en længerevarende uddannelse, såvel som videreuddannelse i ind- og udland, samt personer, der har ydet en særlig indsats..

 

* * *

 

martin boye 21 01

»Martin Boye (Løsgænger)«.

Sådan stod der, når Martn Boye havde ordet ved dagens byrådsmøde, men det er slut nu.

Som tidligere omtalt er han trådt ind i »Liberal Borgerliste«, og et enigt byråd sagde god for, at han fremover repræsenterer det nye parti og ikke er løsgænger.

Tidligere var han medlem af Liberal Alliance. (Foto: migogvejen©)

 

 

 

 

Sigbjørn Sørensen bliver ny leder på Gjerndrup Friskole.

 

(læs videre under annoncen)

Bjarne Lastein - valg 2021

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Han starter på skolen på onsdag, men han var - naturligvis - på plads ved dagens store sensommer-arrangement i Gjerndrup.

Den 54-årige skoleleder kommer fra Solrød, hvor han i foråret stoppede som rektor på et privat gymnasium, han selv var med til at starte.

Han er i det hele taget meget kendt med den danske skoleverden.

- Jeg har nu haft med fire forskellige skoler at gøre, fortæller Sigbjørn Sørensen til migogvejen.

Han henviser her til efterskolerne, højskolerne og privatskolerne og nu friskoleverdenen.

Der er langt fra Solrød til Gjerndrup, men som han siger:

- Min hustru, Mette, har gerne villet flytte til Jylland, hvor vi har familie, og vi kunne mærke, at nu skulle det være, og derfor søgte jeg her i Gjendrup, fortsætter Sigbjørn Sørensen.

Han afløser Kirsten Thomsen, der er stoppet efter syv år.

- Vi følte, der var behov for noget nyt, lyder det fra formanden for Gjerndrup Friskole, Henrik Pihl Jessen, om lederskiftet.

(Foto: migogvejen©)

 

Der bliver ikke behov for at stemme om, hvem der skal afløse Troels Ravn som Socialdemokratiets folketingskandidat i Vejenkredsen.

 

(læs videre under annoncen)

IdeCentret Casper med maling ny 2

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Eneste emne til posten er Kris Jensen Skriver, så der bliver mere tale om en kåring end et valg, når kandidaten formelt skal vælges på generalforsamlingen i Vorbasse Fritidscenter 20. september.

- Jeg har i den seneste tid mødt utrolig stor opbakning i hele Vejen-kredsen, hvilket jeg er meget glad for, siger Kris Jensen Skriver, der fredag aften gæstede open by night i Vejen og bl.a. fik en snak med partiets borgmesterkandidat her i kommunen, Jørgen Thøgersen (t.v.).

- Der skal ingen tvivl være om, at jeg går ydmygt til opgaven, og at jeg vil forsøge at træde i Troels’ fodspor. Jeg har en god kreds bag mig, og jeg går optimistisk til opgaven, hvor det store mål er, at Vejen-kredsen også fremadrettet skal være repræsenteret med en socialdemokrat på Christiansborg, fortsætter Kris Jensen Skriver.

Fra Vejen Partiforening siger lokalformand Thue Uhre Lauridsen:

- I Vejen Partiforening ønsker vi Kris stort tillykke med indstillingen. Han har den rigtige alder og en god karisma, ligesom han er god til at få sit budskab ud.

- Kris er en dygtig politiker, der i efterhånden mange år har siddet i byrådet i Billund Kommune. Han brænder for sit nærområde, ligeså meget som han brænder for politik. I Kris får vi en stærk kandidat til næste folketingsvalg og en naturlig aftager efter Troels' utrættelige arbejde for vores kreds. Der er fuld opbakning til ham i kredsen, og jeg ser meget frem til samarbejdet, er meldingen fra Jonas Midstrup, der er formand for Socialdemokratiet i Vejenkredsen.

(Foto: migogvejen©)

cs nørregade 90 kr

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

 

 

Hvis du oplever ovenstående to unge mænd styrte af sted fra gymnasiet i Vejen, er det ikke en flugt fra deres HF-uddannelse.

 

(læs videre under annoncen)

377 x 300 Dagli brugsen åben alle dage

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Måske snarere tværtimod.

Både 19-årige Nicolaj Dammose Lastein (t.v.) og Kasper Thomsen er brandfolk, og undervisningen skal ikke forhindre, at de er klar til at hjælpe.

Når bipperen lyder om brand, er det ud af døren på gymnasiet og af sted mod brandstationen.

- Det er en samfundsopgave, så selvfølgelig skal de have mulighed for at komme ud og hjælpe andre, fastslår rektor Lars Bossen overfor migogvejen.

Kasper Thomsen bor i Vejen og har siden årsskiftet været klar til at rykke ud med kollegerne fra Falck-stationen i Vejen, og det ville han gerne fortsætte med.

Han startede på HF-uddannelsen 10. august, og dagen efter skulle han om formiddagen ind og have en snak med rektor om det.

Det gik dog ikke helt efter planen. På det tidspunkt var han slet ikke på skolen - han var smuttet til brand... - men han blev hurtigt tilgivet, da han kom tilbage.

Mens 21-årige Kasper Thomsen havde forventet at rykke ud trods starten på HF, er situationen helt anderledes for Nicolaj Dammose Lastein.

Han bor i Jels og rykker ud, når alarmen lyder hos Jels frivillige Brandværn, men det kan han naturligvis ikke nå, når han opholder sig i Vejen.

- Jeg havde ikke ventet at skulle rykke ud i Vejen, men Kasper opfordrede mig til det, så nu er jeg klar til at rykke ud med Falck i skoletiden, siger Nicolaj Dammose Lastein til migogvejen.

Kasper Thomsen er uddannet brandmand hos Beredskabsstyrelsen.

Nicolaj Dammose Lastein har foreløbig grunduddannelsen, men er i gang med funktionsuddannelsen og er færdig til december.

Hvornår de løber af sted fra Vejen Gymnasium og HF næste gang, er der ingen, der ved, men de er klar, uanset hvad der står på skoleskemaet.

Samtidig er de med til at sikre folk i området hjælp, når det er nødvendigt, og Falck i Vejen har i en periode efterlyst brandfolk til udrykning ikke mindst i dagtimerne.

Det kan de to HF-studerende, og der er næppe mange ungdomsuddannelser, der er leveringsdygtig i en og slet ikke to deltidsbrandmænd.

(Fotos: migogvejen©)

 

gymnasium brandfolk 21 03

Kasper Thomsen og Nicolaj Dammose Lastein er startet på HF i Vejen her efter sommerferien...

 

gymnasium brandfolk 21 05

...men de finder hurtigt ned på Falck-stationen, hvis der er melding om brand eller andet.

 

gymnasium brandfolk 21 02

Nicolaj Dammose Lastein deltog i marchen med kollegerne i Jels frivillige Brandværn i mandags.

 

gymnasium brandfolk 21 01

Kasper Thomsen »tyvstartede« og kørte til brand, inden rektoren faktisk havde sagt ja. Det gav dog ikke problemer.

 

 

Så er det lykkedes for de konsevative at finde en kvinde mere til kandidatlisten.

- På vores generalforsamling og opstillingsmøde i juni måtte vi erkende, at vi ikke havde opnået en tilfredsstillende repræsentation af kvinder på vores liste. Derfor er det med stor glæde, at vi nu kan præsentere Line Ehlert Thomsen som ny kandidat til kommunalvalget i november, skriver partiet i en pressemeddelelse.

Line Ehlert Thomsen har ikke sine konservative grundholdninger fra fremmede. Det har hun fået med fra sin opvækst på Kegnæs på Sydals, hvor hendes mor var konservativ byrådskandidat.

- Line Ehlert Thomsen er en stærk erhvervsprofil via lederstillinger hos LEGO-koncernen, hvor hun har sit daglige professionelle virke. Politisk brænder hun især for den vilde natur og bæredygtighed, lyder det videre.

- Jeg stiller også op for at udfordre tendensen til, at kommunalpolitik er domineret af mænd. Ligestilling betyder også meget for mig, siger det 39-årige byrådskandidat, der bor i den nordlige del af kommunen mellem Veerst og V. Torsted.

Partiets borgmesterkandidat, Frank Schmidt-Hansen, glæder sig over den nye kandidat:

- Jeg tror godt jeg tør love, at vi har partiernes nordligst bosiddende kandidat i Vejen Kommune – et område af kommunen, som meget sjældent er repræsenteret i byrådet endsige, har en kandidat på en af listerne.

(Foto: PR-foto)

 Sommerhus til salg - forårsfoto

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

 

Kasper Eugen Hansen fra Solar er i aften hædret med titlen som årets unge leder.

 

(læs videre under annoncen)

377x300 Vejen Gymnasium 2020

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Afstemningen fandt sted i forbindelse med Udvikling Vejens genstartsarrangement på Hovborg Kro.

Valget faldt i konkurrence med detailchef Michael Christensen fra Davidsen i Vejen og Sara Thomsen Skødt, souschef i Danske Bank i Vejen.

På billedet øverst ses årets leder sammen med Britt Andersen, HF-chef hos Solar.

(Fotos: migogvejen©)

 

kasper eugen hansen 21 02

De tre nominerede, Michael Christensen, Sara Thomsen Skødt og Kasper Eugen Hansen. (Foto: migogvejen©)

 

 

32-årige Kris Jensen Skriver (A), Grindsted, vil gerne blive ny Folketingskandidat for partiet, efter Troels Ravn i den forgangne uge meldte ud, at han ikke genopstiller ved det næste Folketingsvalg.

 

(læs videre under annoncen)

 Kvickly

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Efter grundige overvejelser har jeg besluttet at stille mig til rådighed som folketingskandidat for Socialdemokratiet i Vejen-kredsen, skriver Kris Jensen Skriver, byrådsmedlem i Grindsted Kommune, i en pressemeddelelse.

- Jeg vil først fremhæve Troels Ravns forbilledlige indsats som kandidat og medlem af Folketinget. Hans ihærdige indsats og hans evner i forhold til at være kredsens talerør på Christiansborg har været og er en stor inspiration for mig.

- Det er derfor med stor ydmyghed, at jeg stiller mig til rådighed for kredsens medlemmer. Jeg synes, at tiden er den rigtige, da jeg dels har mange års erfaring i politik og på arbejdsmarkedet, men dels også har mange år og muligheder foran mig. For mig er det helt afgørende at være lokal. Jeg ser det som en stor styrke, at man bor i den kreds, hvor man stiller op og derved repræsenterer netop det område. Et område og en kreds, som jeg kender rigtig godt, da jeg har boet i den nordlige del af kredsen hele mit liv. Det vil således politisk være vigtigt for mig at sikre et Danmark i balance mellem land og by. Såfremt jeg skulle gå hele vejen og komme på tinge, vil det være vigtigt for mig at være i tæt dialog med min kreds. Det samme vil gælde for mig i en valgkamp, fastslår Kris Jensen Skriver.

- Jeg vil gå til opgaven med fuld energi. De, der kender mig, ved, at jeg altid går ind i opgaverne med alt, hvad jeg har. Det har naturligvis også været en overvejelse for mig, hvad jeg skal gøre i forhold til kommunalvalget. Jeg har besluttet, at jeg stiller op til kommunalvalget uagtet, om jeg bliver kandidat til Folketinget eller ej. Skulle jeg blive valgt til Folketinget samtidig med, at jeg sidder i byrådet, vil jeg prioritere min plads i Folketinget og derved fortsætte mit arbejde for Billund Kommune og hele kredsen fra Christiansborg.

- Denne chance kommer ikke hver dag, så den vil jeg gå efter. Jeg har aldrig lagt skjul på, at et folketingskandidatur er en drøm for mig. Det betyder ikke, at jeg er færdig i kommunalpolitik. Jeg vil fortsat arbejde benhårdt for Billund Kommune.

- Jeg har de seneste dage modtaget stor opbakning til mit kandidatur. Det er jeg meget overvældet over og glad for. Jeg ser frem til en spændende proces, hvor jeg glæder mig til dialogen med de socialdemokratiske partimedlemmer i Vejenkredsen, understreger Kris Jensen Skriver, der dermed er den første, der melder sig på banen som mulig afløser for Troels Ravn.

(Foto: PR-foto)

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft

-->