Følg migogvejen på Facebook  

I fjor modtog Heidi Kodal fra parasporten kommunens årlige handicappris.

- Hvem skal have prisen for 2026, spørger kommunens handicapråd nu.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Handicaprådet i Vejen Kommune opfordrer borgere, organisationer og foreninger til at indstille kandidater til årets handicappris.

- Du kan være med til at afgøre, hvem der skal have Handicapprisen 2026, lyder det videre.

Kender du en person, en forening, en organisation eller en del af erhvervslivet, der har gjort en særlig indsats for personer med fysiske, kognitive, psykiske og sensoriske (sanse) handicap. Det kan være i forhold til tilgængelighed, muligheden for at deltage i sportsaktiviteter, arbejdsliv, uddannelse eller andre inkluderende fællesskaber, som kan øge eller bevare livskvaliteten, for mennesker med handicap. Så kan du nu indstille dem til Handicappris 2026.

Handicaprådet i Vejen uddeler hvert år en pris til en person, virksomhed, organisation eller institution, som har gjort en særlig forskel for personer med handicap som en del af dens virke.


Hvem kan indstilles:

  • Borgere, som har ydet en særlig indsats i Vejen Kommune, til gavn for handicappede børn og/eller voksne i kommunen
  • En privatperson, forening eller organisation, som har skabt forhold, der kan bidrage til at forøge livskvaliteten hos handicappede
  • En kommunal eller privat institution der i særlig grad tilgodeser handicappedes behov
  • En forretning eller virksomhed i Vejen Kommune, der er indrettet, så den i særlig grad tilgodeser handicappedes behov

Deadline for indstillinger er 9. november 2026 - https://vejen.dk/borger/aeldre-og-handicap/hvem-skal-have-handicapprisen-2026.

 

nyhedsbrev luft