Det var sidste gang, da Nicolaj Pedersen i aften aflagde beretning ved årsmødet i lokalrådet i Hovborg.
Efter 28 aktive år i området siger han og hustruen, Lisbeth, farvel til Hovborg.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Vi glæder os helt vildt, men jeg var da også lidt i chok efter at have sagt ja ved en samtale deroppe, siger Nicolaj Pedersen til migogvejen.
- Vi er voldsomt godt integreret i Hovborg, men man skal tage sådan en chance, lyder det videre.
Med deroppe mener han Kaas Hovedgård, der ligger ved Salling syd for Kås Sø og ved Kås Bredning i Limfjorden.
- Det bliver rigtig spændende og er et tilbud, man formentlig kun får en gang, noterer Nicolaj Pedersen, der starter deroppe ved årsskiftet og forlader Hovborg i løbet af januar.
På Kås Hovedgård gælder det blandt andet naturpleje på de 600 hektar, hvor der på noget af jorden går 50 herefordkvæg.
Hovedbygningen på Kås er opført i 1636 og har siden 1954 været ejet af familien Færch - R. Færchs fabrikker og omfatter bl.a. 15 dobbeltværelser.
Nicolaj Pedersen har været med i lokalrådet i Hovborg, siden det blev etableret, og der var meget ros for hans indsats for lokalområdet.
Ny i lokalrådet bliver Charlotte van Kouwen, og rådet konstituerer sig efterfølgende.
(Foto: migogvejen©)