Følg migogvejen på Facebook  

Opslag formet som frugter. Gratis kager. Besøg på Markedet i Brørup. Besøg i flere 8. klasser og mange snakke om deres uddannelse - og en kontakt til »migogvejen« for at få noget omtale.

De tre seneste skoledage for de 25 studerende på sosu-uddannelsen i Vejen har heddet innovation.

De har skullet slå et slag for den forholdsvis nye uddannelsesmulighed i Vejen - at komme i gang med sosu-uddannelsen.

I halvandet år har sosu-vejen været en realitet, og muligheden for at tage grundforløbene på Jyllandsgade i Vejen gør det noget lettere for de elever, der bor her, og der er repræsentanter fra det meste af kommunen. De slipper for at tage turen til sosu-esbjerg og er reelt den første uddannelsesmulighed i Vejen.

For de 25 elever gælder det eksamen i næste uge, og efter sommerferien starter et nyt grundforløb 1 i Vejen, og det er den, der bliver slået et slag for.

Der er start 7. august, og de første 13 har meldt sig til, men de nuværende elever vil gerne være med til at slå et slag for uddannelsen, da der er plads til flere, og eleverne har nydt opholdet og vil gerne gøre reklame for den.

- Rigtig mange ved ikke, at der er denne uddannelsesmulighed i Vejen, lyder det fra elever og medarbejdere.

Det er der nu blevet slået et slag for. Grundforløb 1 er for unge under 25 år og vælges af mange, der kommer fra 9.-10. klasse og varer 20 uger. Derefter gælder det grundforløb to, der efter planen starter i Vejen efter jul og henvender sig til folk over 25 år og de, der har gennemgået grundforløb et.

På sigt kan de uddanne sig til sosu-hjælper, sosu-assistent eller pædagogisk assistent.

(Fotos: LLN Press©)

 

 

sosu vejen2

 

'