Følg migogvejen på Facebook  

Bygningerne står klar og kan let indrettes til lager og administration.

Der er dog lige noget papirarbejde omkring planforholdene, der skal på plads først.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Tican Fresh Meat A/S har opkøbt de tidligere husdyrauktionshaller ved Brørup marked med henblik på at udvide deres lagerfaciliteter og indrette kontor og administration.

Området er beliggende i delområde 2 i Lokalplan 3A, hvor der er mulighed for handels-, forretnings-, auktions-, og udstillings-/messeformål i forbindelse med Brørup marked.

- Dermed er der aktuelt ikke mulighed for at benytte bygningerne til de ønskede lagerfaciliteter og administration, konstaterer Vejen Kommune.

Derfor er der gang i planarbejdet, og byrådet har sagt god for, at et tillæg til lokalplanen sammen med et kommuneplantillæg nu kan sendes i høring i fire uger.

I lokalplanens delområde 1 er der mulighed for erhvervsformål såsom industri-, lager-, service-, værksteds-, og handelsvirksomhed. Ved at overføre den del af delområde 2, som Tican har erhvervet, til lokalplanens delområde 1, vil der blive mulighed for de ønskede lagerfaciliteter, kontor og administration.

- Det forenklede lokalplaninstrument »lokalplaner af mindre betydning« kan derfor anvendes til at ændre grænserne mellem delområderne i den eksisterende lokalplan (Lokalplan 3A), lyder det fra kommunen.

(Foto: migogvejen©)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies