Følg migogvejen på Facebook  

En ny lynladepark åbner nu ved rundkørslen på Vejlevej i Brørup.

- Vi starter det nye år med en god nyhed til alle elbilsejere. For nu er vi klar til at tage imod alle elbiler på vores E-care lynladepark i Brørup, fortæller administrerende direktør i Super Dæk Service, John Hornbech Christensen, i en pressemeddelelse.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Lynladeparken er udstyret med fem ladepunkter, der hver har en effekt på 150 KWh, fordelt på to ladekabler per ladepunkt – altså 10 i alt.

- Der er 10 ladepunkter i alt. To af dem er designet, så elbilsejere, der kører med trailer eller campingvogn kan oplade bilen uden at skulle afmontere vogntoget. Vi håber, at vi med åbningen af vores lynladepark kan bidrage til at gøre det lettere at være elbilsejer i Brørup og omegn, fortæller John Hornbech Christensen.

E-care lynladeparken i Brørup er den første af sin slags. E-care er Super Dæk Services elbilskoncept, hvori virksomheden forener alle relevante serviceydelser til elbilsejere.


(billedtekst)
Her ses en elbil under opladning på et af de to ladepunkter, der er designet, så elbilsejere med trailer eller campingvogn på krogen kan lade bilen uden at skulle afmontere vogntoget. (PR-foto)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies