Når Design Classique i Jels her i weekenden holder fødselsdag, er der lagt op til en fest med korsang, foredrag, særudstilling, julefotografering, workshop og naturligvis store fødselsdagslagkager.
Indehaveren af Design Classique i Jels Tonny Weber Wollesen glæder sig over at kunne fejre 20 års fødselsdag, med tilbageblik på 20 succesrige år.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Handlen og renovering af brugte møbelklassikere har været den rigtige satsning, ikke mindst de seneste år, hvor forbrugerne ellers holder igen på andre områder. Vi oplever ikke den tilbageholdenhed hos os. Måske fordi vores DNA netop er brugt, renovering og vedligeholdelse af møbler. Det har vel næppe været mere højaktuelt end nu, hvor de fleste vel har erkendt at »køb nyt og smid væk kulturen« er skadelig for vores miljø, lyder det i en pressemeddelelse.
Forretningen handler med og renoverer alle slags brugte designmøbler – primært danske møbelklassikere.
- Når kunderne bliver oplyst om forskellen for miljøet på, om et møbel smides væk og erstattes af et nyt, eller om møblet renoveres og ompolstres, vil mange kunder gerne trække i retning af »genbrug«. Vores typiske kunder har nemlig de gode kvalitetsmøbler, hvor en renovering giver god mening, lyder det videre.
- Da vi startede for 20 år siden med salg af brugte møbler, var brugt ofte attraktivt i forhold til pris eller sjældenhed, men i dag vil mange kunder gerne tage hensyn til miljøet, og vi mærker i høj grad, at virksomheder også ønsker en grønnere profil og handler med os, fortæller møbelhandleren fra Jels.
Tonny W. Wollesen fortæller, at han sammen med Ronnie Weber Wollesen startede firmaet i 2004 og havde fra første dag netshop med mulighed for online køb. Det var der ikke mange møbelforretninger, som ikke havde på det tidspunkt, men at det har været helt afgørende for at nå ud til de mange liebhavere af danske designmøbler i både Danmark og den store verden. Forretningen henter og leverer med egen bil i hele Danmark og Tyskland.
I starten var det kun et fuldtidsjob for Ronnie Weber Wollesen, mens det var en noget større beslutning for indehaveren Tonny Weber Wollesen at kvitte det gode job som pensionsrådgiver igennem 23 år.
- Men jeg er oprindeligt udlært i møbelbranchen i Kolding, og interessen for god danske design har jeg aldrig sluppet, så det lå lige som i kortene at jeg skulle tilbage og sælge fysiske varer på et tidspunkt, fortæller Tonny W. Wollesen.
I 2012 havde firmaet nået en størrelse, hvor lokalerne i Haderslev ikke længere slog til, og forretningen købte da ejendommen beliggende Ved Søen 1 i Jels, hvor man kunne samle forretning, lager, værksted og administration på én adresse. Udstillingen i Jels er på ca. 1200 kvadratmeter og derved ikke blot landsdelens første, men også største specialforretning med brugt design.
Fødselsdagen fejres over to dage med blandt andet gratis julefotografering, et foredrag af Danutha W. Ehlers, fra Folkets Have – om Permakultur, korsang fra Jels Voksen Kirkekor, en særudstilling om sjældnere møbler – investeringsmøbler om man vil, workshop om »sådan vedligeholder du dine lædermøbler«, konkurrencer og naturligvis lagkager og kaffe både lørdag og søndag.
(Fotos: PR-fotos - øverst er det indehaverne, Ronnie og Tonny Weber Wollesen)

Virksomhedens domicil i Jels.
