Følg migogvejen på Facebook  

Når brandbiler skal af sted med blå blink, handler det om at komme hurtigt frem.

Sådan var det også, da der kom en alarm fra den nye børnehave ved Billingland i sidste uge.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen IC - træning 2023

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Der var tale om en ABA-alarm, hvor det altid er uvist før ankomst, om der reelt er brand.

Derfor handler det om udrykning, hvor alarmen i første omgang endte hos Falck i Vejen, men de kunne ikke rykke ud.

Derfor skulle opgaven sendes ud til en anden station, og her gik det galt.

Skodborg frivillige Brandværn har ifølge Krak kun 4,7 km til adressen, men alligevel blev det brandfolkene i Lunderskov, der blev kaldt, selvom de ifølge Krak har 12,2 km.

- I situationer som denne skal vagtcentralen hurtigt træffe et valg om, hvilken anden station der skal sendes i stedet for. I denne situation valgte operatøren at sende Lunderskov, som ikke er den nærmeste. Dette er en beklagelig menneskelig fejl, som kan ske, når der er pres på vagtcentraloperatørerne, skriver operativ leder hos TrekantBrand, Casper Bøge Christensen, i en mail til migogvejen.

Afstandsmæssigt er der 4,4 km fra Falck-stationen på Esbjergvej til adressen på Knudevejen og altså 300 meter kortere end fra stationen i Skodborg, men det er en tur gennem Vejen by.

Casper Bøge Christensen fortæller samtidig, at et nyt system er på vej hos vagtcentralen. Her skulle det blive muligt automatisk at sende nærmeste enhed, hvis første relevante enhed er optaget eller ikke kan afgå, så operatørerne gives disponeringsforslag for at lette beslutningerne i pressede situationer, lyder det videre fra Casper Bøge Christensen.

Alarmen fra børnehaven skyldes i øvrigt en teknisk fejl, og der var ikke brand på stedet.

(Genrefoto: migogvejen©)