Følg migogvejen på Facebook  

En snes kalve blev torsdag aften reddet ud i live fra en brændende ladebygning på Fåborgvej ved Glejbjerg.

Kalve, som ejeren, Per Sørensen, med glæde kigger ind til i deres midlertidige huse.

 

(læs videre under annoncen)

IdeCentret - Casper på maling

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Han beklager samtidig, at næsten lige så mange kalve ikke overlevede den kraftige brand og er døde af røgforgiftning eller brændt ihjel.

De første brandfolk på stedet gjorde, hvad de kunne for at få flest mulig kalve ud, og to brandmænd fra Agerbæk kom til skade med henholdsvis en brækket ankel og et beskadiget knæ.

En maskinstation var i gang med at snitte halm i laden, da det pludselig begyndte at brænde fra traktoren, og håndslukkere kunne ikke slå ilden ned, og ilden fik hurtigt fat i halmen.

- Det gik vanvittigt hurtigt, fortæller Per Sørensen til migogvejen.

Dermed var det ikke muligt at redde alle kalve ud, men takket være en brandmur blev halvdelen af bygningen reddet.

- Jeg har mistet 80 bigballer af noget af det bedste halm og omkring 50 tons råvarer, siger Per Sørensen.

I stalde på gården går også 230 køer.

- De skal fodres, så jeg har lånt foder af naboen, og alle har været utrolig hjælpsomme i den her situation, fortæller Per Sørensen.

Vindretningen i forbindelse med branden var den rigtige. Den blæste væk fra gårdspladsen og ikke ned til køerne.

- De var lidt påvirkede i starten, men dyrlægen foreslog, at vi fik lukket alle gardiner ned, og så slappede de af igen, konstaterer Per Sørensen.

I slukningsopgaven deltog brandfolk fra Agerbæk, Brørup, Billund, Bramming og Vejen, ligesom der var tilkaldt en drone. I dag er det brandfolk fra Falck i Vejen, der sammen en entreprenør er på stedet for at få det brændende halm ud.

(Fotos: migogvejeen©)

 

brand faborgvej 23 05brand faborgvej 23 04brand faborgvej 23 02brand faborgvej 23 01