For anden gang på blot ni dage har der været melding om brand - røgudvikling - på den samme adresse.
Klokken 18.44 fik politiet melding om røg fra et hobbyværksted i en kælder på Rolighedsvej 11 i Vejen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Der meldes om ild i nogle træspåner, men vidner fik det slukket med pulverslukkere, fortæller politiets vagtchef til migogvejen.
Den hurtige indsats betyder, at der ikke skete skader på bygningen.
- Vi skal have undersøgt stedet yderligere for at finde en årsag til branden, lyder det videre.
Det afvises ikke, at der kan være tale om en påsat brand.
Også 2. oktober blev brandfolkene fra Falck kaldt til kælderen, hvor det ulmede i træ og spåner.
(Foto: migogvejen©)
migogvejen skrev også om den forrige brand:
https://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/9302-rog-i-kaelderen?highlight=WyJyb2xpZ2hlZHN2ZWoiXQ==