Følg migogvejen på Facebook  

INDBRUD: Politiet er ikke i tvivl. En bil har været i brug ved et indbrud på Øster Alle i Vejen.

- Der er stjålet en 75 tommer skærm, så den har gerningsmanden nok ikke taget på skulderen, konstaterer politiets vagtchef.

Indbruddet i villaen er sket i tidsrummet fra fredag klokken 15 til lørdag klokken 11.30.

Der er skaffet adgang via en bagdør, og der er stjålet en del indbo.

 

* * *

 

INDBRUD: Ved et indbrud i en lejlighed på Søndergade i Brørup er der stjålet en del værktøj.

- Ejendommen er under renovering, fortæller politiets vagtchef til migogvejen.

Indbruddet er sket i tidsrummet fra fredag klokken 19 til lørdag klokken 11.55.

 

* * *

 

HÆRVÆRK: Politiet har fået melding om hærværk på Vesterled i Vejen.

En sidespejl på en bil er ødelagt i tidsrummet fra fredag klokken 22 til lørdag klokken 09.30.

Umiddelbart er det registreret som hærværk, men politiet afviser ikke, at den kan være ramt af en bil, men i givet fald har føreren af bilen valgt at køre videre.

AgroLand er kommet til Vejen

(tryk på annoncen og se mere)