Følg migogvejen på Facebook  

Brandfolkene fra Jels blev i eftermiddag kaldt til brand, men den store opgave blev hjælp til et færdselsuheld ved marken.

 

(læs videre under annoncen)

Bække Murerfirma

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Klokken 15.24 lød alarmen om naturbrand på Sommerstedvej ved Ørsted.

Et område i Haderslev Kommune, der dækkes af Jels frivillige Brandværn, da de har kortest til stedet.

Branden viser sig at være afbrænding af grene og andet.

Mens brandfolkene taler med folk på stedet, sker der et uheld på vejen.

- Det kan være, bilisten har siddet og set efter branden, lyder det fra politiets vagtchef til migogvejen.

Personbilen kom over i den modsatte vejbane, hvor den ramte en anden bil.

En tredie bilist nåede at undvige med få centimeters afstand - avisens fotograf.

Vores fotograf var på vej til afbrænding lige i nærheden og skyndte sig at råbe efter brandfolkene fra Jels frivillige Brandværn.

På under et minut var brandfolkene på stedet og hjalp straks de tilskadekomne, og ifølge politiet skete der materiel skade, men begrænset personskade.

To personer blev dog bragt til tjek på skadestuen.

Ud over Jels frivillige Brandværn ankom ambulance, akutbil, læge, ambulance, nødbehandlere fra Sommersted frivillige Brandværn og Politi.

Sommerstedvej var spærret i begge retninger, mens redningsarbejdet stod på.

(Fotos/tekst: H.E. Haulrich©)

 

fuh sommerstedvej 23 01fuh sommerstedvej 23 02fuh sommerstedvej 23 04fuh sommerstedvej 23 05fuh sommerstedvej 23 06