Følg migogvejen på Facebook  

TYVERI: Der har været ubudne gæster på en ejendom på Egholtvej ved Andst.

- De er kommet ind i et uaflåst udhus og har stjålet forskellige effekter til en værdi af omkring 5000 kroner, fortæller politiet.

Tyveriet er sket i tidsrummet fra 30. juni til 1. juli.

Der er bl.a. stjålet en udstødning til en Suzuki motorcykel, en katalysator til en bil, en kædelås og en skivelås.

- Der er også stjålet 100 liter diesel fra en traktor. Bundproppen er taget ud, og derefter er tanken blevet tømt, lyder det fra ordensmagten.

 

* * *

 

UHELD: Søndag aften skete der et solouheld på motorvejen i det østgående spor ved Andst.

- En 20-årig kvinde fra Horsens mister herredømmet over bilen og kommer ind i rabatten, men der skete ingen personskade, fortæller politiet.

 

* * *

 

DYR: Politiet har i weekenden modtaget en speciel anmeldelse.

En beboer i Vejen fortalte, at hovedet var skåret af en hare og resterne efterladt på stedet.

- Det viste sig dog at have en mere naturlig forklaring. Det var et dyr, der havde været på spil og haft fat i haren, fortæller politiet.

migogvejen - billigere end du tror