Der er masser af studenterkørsel i disse dage, og politiet har i aften været ude og tale med nogen af dem.
- Klokken 19.19 får vi anmeldelse om en studenterkørsel på Esbjergvej mellem Brørup og Holsted.
- Nogle af studenterne befinder sig på taget af lastbilen, fortæller politiets vagtchef til migogvejen om anmeldelsen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
En patrulje bliver sendt af sted, da det ganske enkelt kan være livsfarligt.
- Vi får kontakt med en lastbil med studenter, der holder derude og får en alvorssnak med dem, fortæller vagtchefen videre.
Ved politiets ankomst er der ingen studenter på taget, og ingen indrømmer.
- Vi ved reelt ikke, om det er den rette lastbil, men vi fik en go' snak med de studenter, der var der, konstaterer vagtchefen.
Politiet advarer mod sådanne handlinger, for alle skal jo gerne sikkert hjem igen.
(Genrefoto: LLN Press©)