Følg migogvejen på Facebook  

Politiet er aktive med bødeblokken. I dag gik det ud over mange gæster ved søen i Jels.

»Patruljen fandt 16 biler, som holdt ulovligt parkeret ved Jels Søbad. Alle 16 har fået en lille hilsen i forruden«, lyder det fra politiet.

Det er en hilsen i form af en p-afgift på 510 kroner.

Inden ankomsten til Jels, havde politiet nævnt det på deres Twitter-profil:

»Vi er på vej til Jels Søbad, hvorfra vi har modtaget anmeldelse om flere ulovligt parkerede biler«.

Det er nok en oplysning, gæsterne ved søbadet ikke har set. De sidder næppe og følger oplysninger fra politiet, når de er ved søen, hvor det i øvrigt kniber med parkeringspladser.

Der har også været fartkontrol på Grindstedvej nær Hovborg. Her blev 49 bilister blitzet, og en enkelt får et klip i kørekortet.

ATK målte lørdag på Lunderskovvej - en af deres fokusstrækninger. Mere end 3000 køretøjer passerede, og det gav kun fem blitz.

»Tak til langt langt de fleste bilister, der overholdt fartgrænsen på 80km/t i sommervarmen«, skriver politiet.

(Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi)

 

 

 

 #atkdk tidk