Politiet advarer igen - igen - mod falske telefonopkald.
- Det er stadig et landsdækkende problem, at nogle ringer rundt og udgiver sig for at være fra Skat, banken eller politiet.
- De ringer typisk for at få personlige oplysninger og dermed adgang til folks konti, konstaterer politiet her til morgen - altså det rigtige politi.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
I går fik en kvinde på Skovvænget i Rødding også et opkald.
- Manden udgav sig for at være Martin Vendegaard fra Rødovre Politi, og sagen handlede om, at der var oprettet et lån i banken, lyder det videre fra ordensmagten.
Den 68-årige kvinde hoppede dog ikke på det og lagde telefonen på og gjorde dermed det helt rigtige.
Ifølge politiet er det typisk ældre mennesker, der ringes op, og tidligere har der været opfordringer til yngre mennesker om at tage en snak med forældre og andre ældre om aldrig at udlevere koder eller andet over telefonen.
De offentlige myndigheder ringer aldrig og spørger om sådan noget.
(Genrefoto: LLN Press©)
(tryk på annoncen og se mere)