Følg migogvejen på Facebook  

Eftermiddagens røveri i Dagli'Brugsen i Askov er årets andet i en dagligvarebutik i området.

Og gerningsmanden er måske den samme.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen Gymnasium og HF

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

I januar blev der begået røveri i Aldi i Vejen, og her var der også video af gerningsmanden.

- Nogle ting kan tyde på, det er samme gerningsmand, og det skal vi selvfølgelig have undersøgt nærmere, siger politiets vagtchef til migogvejen.

Han opfordrer samtidig vidner til at henvende sig, hvis de har set gerningsmanden før eller efter røveriet.

- Røveriet skete 13.22, hvor han hiver en stor kniv op og truer med den, så han selv kan tage penge fra kassen, forklarer vagtchefen.

Efter at have taget et mindre beløb flygtede han fra stedet.

- Der kan være nogen, der har set ham, inden han gik ind i butikken, men der kan også være nogen, der har set ham flygte.

- Han flygtede vest om brugsen og op mod kirkegården, hvor han nok har været ved 13.30. Herfra ved vi ikke, om han måske er løbet ned mod skoven eller i en anden retning eller måske har haft en bil holdende, lyder det videre.

migogvejen har tidligere lagt en video fra butikken op, og politiet er i øjeblikket i gang med at indsamle yderligere videomateriale i området, ligesom politihundene søger efter spor.

Politiet tager gerne mod oplysninger på 114.

(Foto: migogvejen©)

 

migogvejen skrev tidligere på eftermiddagen om røveriet:

https://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/8611-roveri-i-brugsen

I januar skrev migogvejen.dk om et røveri mod Aldi i Vejen:

https://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/8150-her-er-roveren

 

'AgroLand er kommet til Vejen

(tryk på annoncen og se mere)