Følg migogvejen på Facebook  

Møder eller ser du en orange minilæsser på din vej, skal du være opmærksom.

Den er muligvis stjålet og er i givet fald forsynet med firmanavnet Holm's Anlægsgartneri.

 

(læs videre under annoncen)

Martinsen - ny

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Vi har fået den stjålet fra et stort projekt, vi har gang i i Kolding.

- Den er stjålet fra en adresse på Munkevænget natten til mandag omkring klokken 03.30, fortæller indehaver Michael Holm til migogvejen.

Det er en Giant 452 H X-Tra fra 2013, der er endt i de forkerte hænder.

Han havde ellers garderet sig.

- Der var sat en gps i den, men den har tyvene fundet, og den lå fem meter derfra, lyder det videre.

Han efterlyser nu minilæsseren og håber på hjælp udefra.

I weekenden blev der også stjålet en minilæsser på Ådalen i Vejen. Den blev efterfølgende fundet i Brørup, hvor der i øvrigt også er fundet en stjålet bil.

Det er uvist, i hvilken retning minilæsseren er kørt. Den kan være både her i landet og i udlandet.

- Vi har tidligere været heldige. Jeg blev ringet op af tysk politi, om vi savnede en vibrator. Den blev stoppet ved den polske grænse, hvor føreren ikke kunne redegøre for den, fortæller Michael Holm.

Han håber, at der også denne gang lykkes at finde firmaets ejendom.

(Foto: Holm's Anlægsgartneri)

 

minilæsser stjålet pr

migogvejen - billigere end du tror

(tryk på annoncen og se mere)