Et indbrud begået samme morgen og tyveri fra en trailer før jul er opklaret.
Tre mænd er sigtet i sagen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- To betjente i en patruljevogn fra stationen i Vejen lagde mærke til en afgørende detalje, da de onsdag formiddag standsede et køretøj i forbindelse med en rutinekontrol, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Betjentene var om morgenen kaldt ud til et indbrud i en ejendom i Holsted, hvor de fik en grundig beskrivelse af de stjålne genstande, blandt andet el-værktøj.
- Da patruljen samme formiddag standsede en personbil i nærområdet i forbindelse med en rutinekontrol, lagde betjentene mærke til en af de stjålne genstande, der lå frit fremme i bilen.
- Opdagelsen førte til, at tre mænd på 21, 25 og 26 år, der alle er bosiddende i Vejen Kommune, er blevet sigtet for indbrud, lyder det videre.
Der har ikke været grundlag for at fremstille de tre mænd i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling, men der venter dem et juridisk efterspil.
Kosterne til en værdi af i runde tal 17.000 kroner, der stammede fra to gerningssteder, blev fredag leveret tilbage til de rette ejere.
Ud over genstandene fra indbruddet i Holsted var der tale om værktøj, der var stjålet fra en trailer på en byggeplads i Vejen tilbage i december.
(Genrefoto: LLN Press©)
migogvejen omtalte anholdelsen og det ene indbrud i sidste uge:
https://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/8343-fanget-med-tyvekoster
(tryk på annoncen og se mere)