Området ved Billingland på Knudevejen i Vejen har de seneste uger været hårdt ramt af kriminalitet.
Der er gang i byggeri af en ny børnehave og arbejde med de gamle kanaler, så der er mange maskiner på stedet.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Vi har nu fået anmeldelse om, at en minigraver og en gummiged er tømt for dieselolie, fortæller politiet her til morgen.
Mængden af dieselolie er ikke umiddelbart angivet.
Den anmeldelse kommer efter weekenden, hvor en traktor på stedet udbrændte.
- Vi har undersøgt traktoren og skal have vurderet, om branden er påsat, fortæller ordensmagten.
Natten til søndag blev brandvæsenet kaldt til brand på adressen, og traktoren udbrændte.
I december blev en traktor med vogn stjålet fra stedet og fundet henholdsvis i en skov ved Tjæreborg og ved Kongeåen mellem Vejen og Skodborg.
Senere er en hydraulikslange på en lift skåret over, så der er løbet dieselolie ned i en sø, hvor brandvæsenet også var ude.
(Foto: migogvejen©)
(tryk på annoncen og se mere)