Følg migogvejen på Facebook  

En 19-årig mand har en række sigtelser stående i politiets sorte bog efter et besøg i Vejen i nat.

Han er bl.a. sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen for at stå og råbe efter og skælde alt og alle ud på Boulevarden/Esbjergvej.

 

(læs videre under annoncen)

BKV - Bjerringbro - feb 2023

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Han sigtes også for at genere færdslen ved at tage syv runder i rundkørslen, fortæller politiets vagtchef til migogvejen.

I forbindelse med kørslen er der også en sigtelse for at køre for hurtigt og for ikke at bruge blinklyset.

Disse ting startede ifølge politiet klokken 01.30.

- Klokken 03.25 får vi en anmeldelse om, at fem maskerede personer går på Fynsvej. Det viste sig også at være ham, og han sigtes nu for falsk anmeldelse, lyder det videre fra politiet.

Her sigtes manden, der er fra Vejle-området, for det, politiet kalder misbrug af faresignal.

De mange forhold ender formentlig i en større bøde, men vagtchefen ved ikke, hvad den løber op i.

Ifølge vagtchefen er forholdene omkring kørekort i orden, og døgnrapporten fortæller ikke noget om hverken spirituskørsel eller narkokørsel.

(Genrefoto: LLN Press©)

Studio 73 - Regnbueportens Hemmelighed

(tryk på annoncen og se mere)