Følg migogvejen på Facebook  

Politiet mødte talstærkt op i aften, da der blev begået røveri mod Aldi i Vejen.

Et røveri, der skete umiddelbart før butikkens lukning klokken 21.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen Gymnasium og HF

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Vi får alarmen klokken 21.01, og det er så begået umiddelbart før, fortæller politiets vagtchef til migogvejen.

Politiet mødte frem med bl.a. hunde i forsøget på at finde gerningsmanden.

- Røveren er endnu ikke fundet, lyder det her godt midnat fra vagtchefen.

Ifølge politiet truede gerningsmanden med kniv og flygtede fra stedet ad Askovvej i retning mod Boulevarden med et kontant beløb.

Han beskrives som 170-175 cm og havde en sort maskering og var ellers iført mørk jakke og hvide bukser.

Gerningsmanden er formentlig gået direkte til kassen, hvor røveriet gik ud over en af butikkens ungarbejdere.

Politiet arbejder videre med sagen og skal bl.a. have undersøgt videoovervågning og hører også gerne fra vidner, der ved noget.

(Fotos: migogvejen©)

 

røveri aldi 23 02røveri aldi 23 01