Politiet efterlyser en kvindelig flugtbilist.
Det sker efter et sammenstød mellem en bil og en cykel i rundkørslen Skovvej/V. Alle i Vejen i formiddag.
(se mere under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- En bil og en cykel støder sammen, og cyklisten vælter, fortæller politiets vagtchef til migogvejen.
- Bilen føres af en kvinde, der kortvarigt standser op, men hun vælger at køre derfra, lyder det videre.
Vagtchefen pointerer, at man har pligt til at standse op og få udvekslet generalier ved uheld.
Derfor vil de gerne i kontakt med kvinden, der af vidner til uheldet beskrives som 70-80 år og ca. 160 cm høj.
Hun var iført en grå jakke og kørte i en mindre, sølvgrå bil.
Cyklisten var en 76-årig mand fra Vejen. Han blev tilset på sygehuset, men slap ifølge politiet uden alvorlige skader.
(Genrefoto: migogvejen©)