Det er dyrt at have en skarpladt pistol liggende.
Det må et kærestepar erkende, efter sagen mod dem er behandlet i retten i Esbjerg.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Tilbage til 9. september fandt vi en 9 mm skarpladt pistol hos dem på Foldingbro Camping.
- De er i retten begge idømt to et halvt års fængsel, fortæller politiet.
Det handler om en 49-årig kvinde og en 55-årig mand.
De er dømt efter straffelovens paragraf 192a, hvor det hedder:
»Med fængsel fra 2 år indtil 8 år straffes den, der overtræder lovgivningen om våben og eksplosivstoffer eller artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 ved under særligt skærpende omstændigheder at indføre, udføre, transportere, erhverve, overdrage, besidde, bære, anvende, tilvirke, udvikle eller med henblik på udvikling forske i
- skydevåben eller
- andre våben eller eksplosivstoffer, når våbnet eller eksplosivstofferne på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade.«
(Arkivfoto: LLN Press©)