Brandvæsen og politi blev lørdag aften kaldt til Andst.
Meldingen lød på gårdbrand.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Klokken 22.19 indløb der en melding til vagtcentralen om en gårdbrand med dyrehold på en adresse på Egholtvej 9.
TrekantBrand sendte straks mandskab afsted fra stationen i Lunderskov.
Ved brandvæsenets ankomst kunne man straks se, at helt så galt, som meldingen lød, var det dog ikke.
Et stykke fra gård og beboelse var der anrettet et større bål bestående af blandt andet nogle vinduer og tre traktordæk.
Brandvæsenet fik bålet spredt for at gøre slukningen nemmere og gik straks i gang bag slangerne i den kolde vinteraften.
Foruden TrekantBrand, station Lunderskov, ankom politiet også og fik en »snak« med et par mennesker i nærheden af bålet.
Med en melding om gårdbrand kaldes også en tankvogn, og den blev sendt af sted fra Vejen.
(Tekst og fotos: H.E. Haulrich©)