Følg migogvejen på Facebook  

En tyveknægt har været aktiv natten til tirsdag.

Fire steder i Brørup er der begået indbrud, og det ene sted har der været udbytte i et pengeskab.

- Indbruddene minder om hinanden, så der er formentlig tale om samme gerningsmand, fortæller politiet.

 

(læs videre under annoncen)

Brørup Bilcenter

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Klokken 07.57 i går fik vi anmeldelse om indbrud på Lille Veum i Brørup.

- Indbruddet er sket i tidsrummet fra mandag klokken 23 og tirsdag klokken 06, lyder det fra ordensmagten.

Gerningsmanden er kommet ind via et vindue i kontoret.

- Der er stjålet et ukendt antal pengesedler i et pengeskab, fortæller politiet.

Klokken 09.14 modtog politiet en melding om indbrud hos Kirkens Korshær på Fabriksvej.

- Gerningsmanden er kommet ind ved at bryde bagdøren op, men der er formentlig intet stjålet, forklarer politiet.

Det indbrud er begået mellem mandag klokken 17.30 og tirsdag 07.30.

Hos Tai Thai på Søndergade er der skaffet adgang ved at lave et hul i en rude og dermed skaffet sig adgang til den indvendige vrider.

- Her er der formentlig heller intet stjålet, lyder det videre.

Der er formentlig heller intet stjålet ved indbruddet på Vejen Kommunes områdekontor på Stadionvej i Brørup.

Her var indbrudstyven inde i tidsrummet mandag klokken 17 og tirsdag 06.45 og skaffede sig adgang via et vindue til et kontor.

(Genrefoto: LLN Press©)

Julemarked i Vejen

(tryk på annoncen og se mere)