Følg migogvejen på Facebook  

Igen i denne weekend har politiet fået ameldelse om et tricktyveri, der har kostet ejeren et større beløb.

Det er for tredje gang kvinder i Vejen Kommune, der har ladet sig narre til at overføre penge.

 

(læs videre under annoncen)

Kvickly - OK åbner - ny

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Vi oplever en stigning i disse tricktyverier og vil gerne advare folk.

- Politiet, banker eller andre myndigheder vil aldrig ringe og bede om oplysninger på bankkonti eller adgangskoder, understreger Ole Rahbæk fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Forrige fredag var der to kvinder i området, der overførte penge efter at være overbevist af en person, der udgav sig for at være fra Rigspolitiet, og andre afviste opkaldene.

- I fredag blev en kvinde i Vejen kommune ringet op og overførte et ikke uanseeligt beløb, lyder det fra politiet.

Det er typisk ældre mennesker - både kvinder og mænd - der kontaktes via telefonen.

- Når folk får sådan et opkald, skal den røde lampe lyse, og man skal ikke udgive oplysninger fra nem-id, mit-id eller banken til vedkommende.

- Ligegyldig, hvor troværdig pågældende virker, skal man ikke give oplysninger. I stedet skal man ringe tilbage til måske bank eller politi - det rigtige politi - for at tjekke det, påpeger Ole Rahbæk.

Mange ældre er ikke så vant til digitalisering, og det har kriminelle fundet ud af og misbruger, og politiet advarer kraftigt om at tro på de opkald.

Denne stigning i tricktyverierne, der har kostet kvinderne store beløb, vil politiet gerne advare imod via både medier og det offentlige.

Der advares også mod mails, hvor det gælder det samme.

(Genrefoto: LLN Press©)

 

I sidste weekend skrev miogvejen også om disse tricktyverier:

https://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/7783-snydt-for-mange-penge