Følg migogvejen på Facebook  

Politiet har i weekenden jagtet flere knallerter i Vejen.

Fredag klokken 22.45 stoppede politiet en knallert på Jyllandsgade i Vejen.

- Det var en knallerist født i 2006, der kørte uden styrthjelm og i spirituspåvirket tilstand og sigtes for at køre på en knallert, der var foretaget konstruktive ændringer på, fortæller politiets vagtchef til migogvejen.

Lørdag aften gik så jagten i Vejen, hvor en knallert blev stoppet efter en biljagt på cykelstien over jernbanebroen på Skovvej og videre ad cykelstien og op til parkeringspladsen ved Vejen Idrætscenter.

På videoen er det muligt at følge noget af jagten ved idrætscentret, hvor knalleristen kører tilbage ad cykelstien, men politiet følger efter, og turen går mellem træerne og græsset ind på parkeringspladsen igen.

Her kommer patruljevognen forbi knallerten. En betjent hopper ud, og det lykkes sidst i videoen at se, hvordan knalleristen igen forsøger at flygte, men det lykkes for betjenten at få fat i knaleristen, der åbenbart gasser op, så knallerten stejler.

Her lykkes det så betjentene at anholde fyren på knallerten.

Martinsen - ny 

(tryk på annoncen og se mere)