I løbet af mindre end 24 timer har der været to udkald til brandfolkene i Vejen.
Klokken 09.20 kom der en melding om forurening og glat føre i rundkørslen ved Esbjergvej/Boulevarden i Vejen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Brandfolkene kom ud og fik strøet noget kattegrus for at forhindre uheld.
I en kort periode var en del af rundkørslen lukket, så arbejdet kunne foretages i sikkerhed.
Umiddelbart var det ikke klarlagt, hvem der havde spildt olien.
Onsdag klokken 12.25 var der afgang til Viking Links på Gestenvej 43B mellem Vejen og Gesten.
Her var der udbrudt brand i en byggelift, men folk på stedet fik det meste slået ned med pulverslukkere, inden brandfolkene klarede det sidste.
(Fotos: migogvejen©)
Der blev spærret af, da der blev smidt kattegrus ud.
De røde biler prægede rundkørslen ved Boulevarden, da der var spildt dieselolie.
Mens brandfolkene var i gang, rykkede også ambulancen ud med horn og blå blink, men det havde intet med forureningen at gøre.
To gange på under 24 timer har brandfolkene i Vejen været af sted.