Det blev en historisk aften på brandstationen i Jels.
En ny, moderne slangetender blev officielt overdraget til Jels frivillige Brandværn.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Dermed må der siges farvel til den gamle slangetender - en Toyota Landcruiser - der har tjent brandværnet og området siden 1979
Det var beredskabsdirektør i TrekantBrand, Jarl Vagn Hansen, der officielt overrakte det nye køretøj - en firhjulstrukket VW Crafter - til brandværnet i Jels.
Efter en halv times tid, hvor der var tid til lidt til ganen, kom den nye slangetender af sted - på en øvelse.
- Nu skal brandfolkene lige lære den at kende, og om 14 dage er den så klar til at blive sat ind, fortalte Bo Gøgsig fra TrekantBrand til migogvejen.
Den første gruppe kørte i aften til søen for som de første at få vist og demonstreret, hvad den kan.
- Der er tænkt på både arbejdsmiljø og funktionalitet, fortalte Jarl Vagn Hansen om bilen med bl..a. en pumpe på larvefødder - mindende om politiets rullemarie.
Dermed er det lettere at få pumpen ud, når der skal pumpes vand til større slukningsopgaver, og med 600 meter slange kan der leveres vand på en længere strækning, og den nye slangetender kommer ikke til kun at køre her i lokalområdet.
Samlet pris for bilen - 800.000 kroner.
(Fotos: migogvejen©)
migogvejen har tidligere skrevet om skiftet:
https://migogvejen.dk/nyheder/112-politi/7544-tender-pa-pension
Beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen (t.h.) overrakte det nye køretøj til kaptajnen i Jels frivillige Brandværn, Søren Callesen.