Følg migogvejen på Facebook  

Brandfolk kaldes ud til brande, forureninger og ulykker, men de hjælper også i andre situationer.

Som lørdag formiddag, hvor brandfolkene fra Brørup og Grindsted blev kaldt ud til en utraditionel opgave.

 

(læs videre under annoncen)

Leo Christensen - må jeg købe din bil

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Man kan med god grund kalde dem for hverdagens helte, for det er ikke kun, når der er brug for at få slukket ild, klippet tilskadekomne ud af biler eller lignende de bliver kaldt ud. Det er også, når der er dyr, der er kommet i knibe, og det må man sige en hest var, skriver Netavisen Grindsted.

Indsatsleder Jan Nielsen fra TrekantBrand fik kl.10.23 et opkald.

En 800 kg tung Belgier-hest sad fast i mosen på Okslundvej ved Vorbasse.

Om episoden skriver Netavisen Grindsted:

- Hesten og ejeren var ude og ride og var gået over en træbro, hvor hesten så skrider ned i mosen og sidder fast. Hesten var ved at være afkræftet og sank længere og længere ned, så ejeren havde brug for hjælp.

Jan Nielsen får tilsendt billeder af adgangsforholdene fra hestens ejer og kan se, at det er en gangbro ud over noget moseagtigt område i Holme Å-dalen mellem Okslund og Hovborg.

Brnadmændene fra Brørup og Grindsted kaldes ud, og for en sikkerheds skyld kaldes også en båd.

På vejen der ud beder han holdlederne fra Brørup og Grindsted om at lægge hovederne i blød, for hvordan de sammen kunne løse den specielle opgave.

Jan Nielsen får også backup af Operationschefen (OC) så der er flere til at tænke på mulige løsninger, og der blev også rekvireret en dyrlæge.

Da Jan Nielsen kommer frem til stedet, var brandmændene fra Børup ankommet, og de var nede for at danne sig et overblik over opgaven.

Hesten ligger helt stille på siden med et ben over broen og et ben under den lave bro.

Derfor vil der være fare for, at hesten brække benet, hvis den forsøger at rejse sig.

Hesten er meget rolig hest, og ejeren er der og er god til at berolige hesten, så den er tryg, så den ligger stille og roligt.

Planen er, at hesten trækkes ud sidevejs, så den får begge ben fri af broen, og det lykkes, og dermed er første del af opgaven fuldført.

Blandt brandmændene i Grindsted er Gunnar Melchiorsen, der er god til at håndtere heste.

- Han går ned og sætter sig ved hesten og konstaterer, at man ikke skal trække mere i hesten, for det ene forben sidder nede i dyndet i mosen, og hvis man trækker mere i benet, risikerer det at brække.

- Der prøves at få hesten til at stå op på nogle plader, men den glider, da den har hestesko på. Hesten bliver mere stresset og afkræftet, og hver gang den træder ned, synker den længere ned. Hesten lægger sig på siden igen og ligger og puster. Gunnar sætter sig op til hovedet af hesten og sidder lige så stille, lyder det videre.

Dyrlægen anbefaler, at hesten bliver afkølet og får noget at drikke.

Brandmændene henter en spand vand til hesten, og nogle tæpper, tæpperne lægger de over hesten og begynder at hælde vand på dem, så hesten stille og roligt kan blive kølet af. Det virker.

 

(læs videre under annoncen)

Kvik - skadedyr 

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Jan husker tiden, da han som barn hjalp til på sin onkels gård.

Her brugte man et trick for at få dyrene ud om foråret. Her lagde man noget halm ud over døråbningen og udenfor, så kalvene følte sig sikre.

En nabo, der var kommet til stedet, havde nogle gammeldags halmballer. De tog snoren af halmballerne, tog bundter at halm og lagde foran hesten og mellem hesten og broen, så den kunne bruge halmen som en slags snesko, så den måske kunne få fæste. Platformen mellem hesten og broen blev lavet.

- Mens Jan Nielsen talte med dyrlægen, så han, at hesten stod halvvejs oppe på på broen og snart helt oppe, og de gik stille og roligt fremad på broen, og hesten kom af broen og op på fast grund på sydsiden af åen.

Hesten fik noget frisk vand og noget at spise, og dyrlægen undersøgte hesten, der havde fået nogle småskrammer. Hesten havde det godt.

- Det var en fed oplevelse for alle de implicerede, som man roligt kan kalde »Hverdagens helte«, påpeger Jan Nielsen.

(Fotos: Privatfotos)

 

brand hest pr 22 02brand hest pr 22 03brand hest pr 22 04