Selvom det er pinse og helligdage, holder tyveknægtene ikke fri.
Syd- og Sønderjyllands Politi kan berette om flere forhold.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
GENBRUG: Natten til søndag er døren til genbrugsbutikken på Fr.d.VIIs Gade i Vejen brudt op, og gerningsmanden har været inde i butikken og rode rundt.
- Det er foreløbig uvist, om der er stjålet noget, fortæller politiet.
* * *
KIKKERT: Fra et klubhus på Kongeåvej i Skibelund er der stjålet en kikkert med stativ til en samlet værdi på 7000 kroner i forbindelse med et indbrud. Der er skaffet adgang, efter en nøgleboks blev brudt op.
* * *
KNUST: I nat omkring klokken 02.50 er der knust flere ruder i en beboelse på Vejenvej i Askov.
Politiet har registreret det som forsøg på indbrud, men der kan også være tale om hærværk, da gerningsmanden ikke var inde.
* * *
STAK AF: En tyveknægt stak klokken 23.56 af efter forsøg på indbrud på Øster Alle i Vejen.
Han knuste en rude, men nåede ikke ind. Han blev set af vidner, inden han stak af.
(tryk på annoncen og se mere)