Følg migogvejen på Facebook  

Politiet måtte tirsdag aften opgive at finde årsagen til et færdselsuheld.

- Klokken 20.13 får vi melding om et færdselsuheld i krydset Jørgen Hansens Vej og Vestergade i Holsted, fortæller Richard Borring fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

To biler er i området, men bilisterne kan kun blive enige om en ting - at den ene bil er endt i grøften.

- En 21-årig mandlig bilist fra Gram er kørt i grøften, og han siger, det er sket, fordi en 51-årig mand er kørt ud foran ham, mens den 51-årige siger, at uheldet er sket grundet for høj fart, forklarer Richard Borring.

Politiet kunne ikke komme det nærmere, og sagen ender derfor uden sigtelser.

(Genrefoto: LLN Press©)

Vejen Kommune - bund 

(tryk på annoncen og se mere)