Brandfolk fra tre stationer blev tirsdag sidst på eftermiddagen kaldt til brand.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Meldingen lød på gårdbrand på Ø. Skibelundvej 49 i Skibelund.
Her røg det kraftigt ud af taget, da brandfolkene fra Skodborg som de første nåede frem.
Som altid ved sådan et udkald kaldes en ekstra tankvogn, og her var Vejen hurtigt fremme.
Indsatslederen frygtede, at den kraftige røg ville udvikle sig til en større brand med behov for mere vand, så derfor blev også tankvognen fra Brørup rekvireret.
Det lykkedes dog at få sat ind i tide, så ilden ikke for alvor fik fat i tagkonstruktionen. Branden skulle dog ikke være opdaget meget senere, for at det var blevet alvorligt.
- Ilden er opstået i fyrrummet ved en træplade i muren ved pillefyret, fortæller Sune Loklint, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til migogvejen.
(Fotos: migogvejen©)