Følg migogvejen på Facebook  

Lad ikke din punge ligge i indkøbsvognen, når du er på indkøb.

Det er rådet efter to tilfælde af tyveri af punge søndag formiddag.

 

(læs videre under annoncen)

Dagli-Brugsen - 22-21

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Klokken 10.30 går det ud over en kvinde i Løvbjerg i Vejen, og 20 minutter senere får en kvinde sin brune pung stjålet under indkøb i SuperBrugsen i Brørup, fortæller Richard Borring fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Beskrivelserne af gerningsmændene tyder på, at de kan have forbindelse til hinanden.

- I Løvbjerg er det en 69-årig kvinde fra Gesten, der får stjålet sin sorte pung indeholdende bl.a. sygesikringsbevis, benzinkort og nøglekort.

- I SuperBrugsen er det en 73-årig kvinde fra Brørup, der får stjålet en brun pung indeholdende bl.a. 400 kroner, kørekort og sygesikringskort, fortæller politiet.

I Vejen er det en kvinde, der står bag tyveriet, og beskrivelsen lyder på en kvinde af anden etnisk herkomst end dansk, 45-50 år, almindelig af bygning, brun i huden, sort hår og med hestehale.

- Beskrivelsen af gerningsmændene i SuperBrugsen er to mænd, almindelig af bygning og 40-50 år og minder om kvinden i Vejen, så de har måske kendskab til hinanden, noterer Richard Borring.

Ordensmagten har nu noget video, de skal have set igennem for måske at finde gerningsmændene.

(Genrefoto: migogvejen©)