Følg migogvejen på Facebook  

En læser har henvendt sig til redaktionen omkring politiets konfiskering af en motorcykel og fortalt, at det hele skete i Skodborg, og det bekræfter politiet nu overfor migogvejen, men det var ikke præciseret i politiets døgnrapport, så ordensmagten har været inde og se på detaljerne i forhold til den artikel, migogvejen lagde ud i morges.

 

En 39-årig mand måtte finde alternative måder til at komme hjem.

 

(læs videre under annoncen)

 MCSyd

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Klokken 14.13 stopper vi en uregistreret Kawasaki-motorcykel på Haderslevvej ved Skodborg, fortæller Ole Rahbæk fra Syd- og Sønderjyllands Politi til migogvejen.

Det skete således ikke i Rebelsig som først nævnt.

- Vi får en anmeldelse om motorcyklen fra en bilist, der har set motorcyklen kører hasarderet på Esbjergvej ved Rebelsig. Vi får en patrulje ud ved afkørsel 67 ved Vejen, men vi ser den ikke. Vi får efterfølgende at vide, at den kører fra Vejen mod syd, og vi får så kontakt med den på Haderslevvej, lyder det videre.

Forinden havde politiet de blå blink i gang, og et vidne fortæller migogvejen, at motorcyklisten så ud til at have travlt, og politiet kom »flyvende« bagefter.

Føreren er frakendt kørekortet, og da han er blevet stoppet flere gange, konfiskerede politiet motorcyklen.

Efter den konfiskation måtte manden finde en anden måde at komme hjem til Nordborg.

(Genrefoto: LLN Press©)