Bekymrede borgere bad politiet om at kigge forbi Brørup med ATK-bilen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Henvendelse fra utrygge borgere har i dag ført til måling på Vestre Maltvej, skriver ATK-operatøren på Twitter.
- 33 bilister kan i den nærmeste fremtid se frem til en kedelig hilsen fra os, lyder det videre.
Flere af bilisterne trådte alt for hårdt på speederen.
- Syv klip blev det også til og én bilist målt til hele 88 km/t, hvilket koster en betinget frakendelse af kørekortet, konstaterer manden i ATK-bilen.
Den betingede frakendelse betyder ud over bøden på 5300 kroner, at bilisten indenfor et halvt år skal bestå både teori- og køreprøve.
Samlet beviste bilisterne at der er grund til utrygheden, når der køres så stærkt i 50 km-zonen.
(Genrefoto: LLN Press©)
Her kan du regne ud, hvad det koster at køre for hurtigt:
https://www.sikkertrafik.dk/rad-og-viden/bil/fart/beregn-din-fartbode/