Følg migogvejen på Facebook  

Politiet måtte mandag anholde en mand, da han ikke ville fortælle, hvem han er.

 

- Under en politiforretning på Nørre Åstrupvej i Glejbjerg træffer patruljen en mand, som nægter at oplyse sit navn og sin fødselsdato.

- Han bliver derfor anholdt kl. 14.08 og taget med til politistationen i Vejen, fortæller Dennis Holst fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Her er han mere meddelsom.

- Her opgiver han navn og fødselsdato og bliver løsladt, og det viser sig at være en 64-årig mand ude fra lokalområdet, fortæller Dennis Holst videre.