Brandfolkene fra Rødding blev i aften kaldt til redning i forbindelse med et uheld.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det viste sig at være en 40-årig mandlig knallerist, der havde brug for hjælp.
- Han kørte på knallert ad Skodborgvej og kørte i grøften lige før Dovervej, fortæller vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Henrik Sønderskov, til migogvejen.
- Manden lå i grøften med knallerten over sig og måtte hjælpes fri, lyder det videre.
Årsagen til uheldet er formentlig sygdom, og manden blev for en sikkerheds skyld kørte til kontrol på sygehuset.
Manden havde en hund med i en taske på knallerten, og den blev også reddet uden problemer og kunne køres hjem på mandens bopæl i Rødding.
Og nej, politiet i Vejen har ikke fået en politihund, selvom de gik rundt med den, men betjentene sørgede for at få den videre.
Som en betjent sagde om den lille hund:
- Jo, det er en schæferhund i forklædning.
(Foto: migogvejen©)