Det lykkedes i eftermiddag for brandfolkene at redde en kat ud i live ved en brand i et træhus.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Da brandfolkene kom ind i huset, fandt de katten, som de valgte at lukke ind i badeværelset, hvor det ikke brændte.
Da ejeren kom, fik hun katten med i sikkerhed.
Beboerne var ikke selv hjemme, da branden blev opdaget. Det var en nabo, der slog alarm.
- Klokken 15.54 fik vi meldingen om, at det brændte på adressen. Ruderne var sorte, og det røg ud under taget, fortæller vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ole Aamand, til migogvejen.
- Der blev ikke set åben ild, og branden havde kvalt sig selv, lyder det videre.
Det er sket, fordi der ikke var ilt nok i huset på Kornmarken i Foldingbro. Havde der været et åbent vindue, kunne det være gået endnu værre.
- Køkkenet er udbrændt, og huset er sodsværtet. Årsagen til branden skal undersøges nærmere, forklarer Ole Aamand.
Ilden kan være opstået i nogle hvidevarer.
Ud over brandfolkene fra Brørup blev der for en sikkerheds skyld rekvireret en tankvogn fra Skodborg frivillige Brandværn.
(Fotos: migogvejen©)