Følg migogvejen på Facebook  

En patruljevogn blev påkørt, da en vanvidsbilist forsøgte at stikke af fra politiet i nat.

 

(læs videre under annoncen)

BKV - events

(tryk på annoncen og se mere)

 

 


Klokken 22.56 i aftes blev en patruljevogn påkørt af en personbil på Gl Ullerupvej i Skærbæk.

- Patruljen forsøgte at sætte efter bilen, men måtte opgive på grund af skader på patruljevognen. En anden patrulje fik derefter kontakt med personbilen og optog forfølgelsen, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Ved Foldingbro lagde politiet stopstick - sømmåtte - ud på kørebanen.

Personbilen fortsatte henover dem og flygtede på trods af, at alle fire dæk punkterede.

- Fører og køretøj blev fundet i Brørup, hvor føreren blev anholdt og sigtet for vanvidsbilisme, lyder det videre.

Tidligere på aftenen undlod en anden bilist at standse i en fartkontrol i Aabenraa. Patruljen satte efter bilisten og undervejs mod Tinglev kørte bilisten op til 210 km/t på landevejen.

I Tinglev standsede føreren på en parkeringsplads på Stationsvej og løb fra stedet.

Bilen havde stjålne nummerplader, og i bilen fandt politiet flere personlige ejendele.

Ejeren er nu eftersøgt og vil blive sigtet for blandt andet vanvidsbilisme.

(Genrefoto: LLN Press©)

Vejen IC - træning 2021

(tryk på annoncen og se mere)