Under ransagning af en bil fandt politiet lørdag et våben ladt med flere skarpe skud.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Manden i bilen blev derfor anholdt og skulle muligvis fremstilles i grundlovsforhør. Det sker dog ikke i første omgang.
- Vi har løsladt manden og skal have våbnet undersøgt nærmere, fortæller vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Torben Møller, til migogvejen.
- Der er tale om en softgunlignende gaspistol, der er udformet som en tromlerevolver med plads til otte patroner, og der sad seks skarpe 22 kaliber skud i, forklarer Torben Møller videre.
Ejeren er en 27-årig mand fra lokalområdet, og han erkender ifølge politiet hele forløbet.
- Sagen løber derfor ingen steder, og vi skal nu have våbnet undersøgt nærmere, for måske er der ingen slagstift i, så han alene kan bruge den til at skræmme med, noterer Torben Møller.
Derfor er det uvist, hvad sigtelsen kommer til at ende på Kan det skyde, bliver straffen høj.
Den 27-årige er ifølge politiet fra lokalområdet.
Han blev stoppet i bil klokken 17.18 på Banegårdspladsen overfor politistationen i Vejen og sigtes for at køre i narkopåvirket tilstand.
- Vi ransagede bilen og fandt våbnet gemt i en lomme i en jakke i bagagerummet, fortæller Torben Møller.
(Genrefoto: LLN Press©)
(tryk på annoncen og se mere)