Følg migogvejen på Facebook  

FLUGT: En hund forvildede sig lørdag eftermiddag ud i trafikken på motorvejen ved Holsted.

- Det var lidt af en udbryderkonge, konstaterer Ole Rahbæk fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Hunden var i en indhegning på 1,80 meter, men den var alligevel sluppet ud og efterladt halsbånd og hundetegn, lyder det videre.

Den endte på motorvejen, hvor den løb i østlig retning og blev ramt af en bil, og bilen endte med at ramme en anden bil.

- Der skete kun materiel skade, og hunden overlevede, forklarer Ole Rahbæk.

 

* * *

 

BRAND: Brandfolkene fra Skodborg blev mandag morgen kaldt til brand på Københovedvej 20 og rykkede hurtigt af sted.

De kunne dog hurtigt returnere igen, for der var ingen ild på stedet.

I stedet var det en forbipasserende, der var blevet snydt af solen til at tro, at det brændte.

Farven i vinduerne lignede ild, men det viste sig alene at være solen, der skabte det, så brandfolkene kunne returnere til brandstationen og være klar til næste udrykning.

Jørgen Thøgersen - topannonce (tryk på annoncen og se mere)