Følg migogvejen på Facebook  

UHELD: En 71-årig mand fra lokalområdet sigtes ifølge politiet for ikke at overholde sin vigepligt og dermed være skyld i et færdselsuheld.

Han kørte fredag ved middagstid ud fra ABC på Storegade i Holsted. Han drejede til venstre og overså en bil, der var ført af en 42-årig mand fra Bramming-områderne.

- Der skete kun materiel skade, fortæller Ole Rahbæk fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

 

* * *

 

NARKO: Lørdag var kun 40 minutter gammel, da en 39-årig mandlig bilist fra lokalområdet blev sigtet for narkokørsel.

- Han blev standset ved drive in hos McDonald's i Vejen og blev testet positiv for metadon. Han forklarede, at det var ordineret af lægen, men han kunne ikke umiddelbart fremvise en erklæring, fortæller Ole Rahbæk fra politiet.

 

* * *

 

NATTELIV: Der er igen gang i nattelivet efter corona-nedlukningen, og folk opfører sig pænt.

- Det er forløbet forholdsvis stille og roligt, og det er vi selvfølgelig meget glade for, noterer Ole Rahbæk fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

IdeCentret Casper med maling ny 2

(tryk på annoncen og se mere)