INDBRUD: I forhold til andre indbrud var det et lidt specielt kostervalg, da der i weekenden blev begået indbrud i en villa på Åbrinken i Glejbjerg i weekenden.
Der er ifølge politiet stjålet sokkelmaling, facademaling, benzingræstrimmer, elektrisk hækkeklipper og en værktøjskasse.
- Indbruddet er sket i weekenden fra fredag klokken 15 til mandag klokken otte, og gerningsmanden er angiveligt kommet ind via et køkkenvindue, fortæller Morten Alslev fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Værdien af de stjålne effekter er angivet til ca. 15.000 kroner.
* * *
STREETRACE: Politiet modtog fredag aften en anmeldelse om streetrace i Føvling, hvor en halv snes biler kørte stærkt.
- Vi var fremme 20 minutter efter anmeldelsen og fandt ikke noget, fortæller Morten Alslev fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Han gør det samtidig klart, at politiet gerne vil orienteres, når der køres streetrace - altså hvor flere biler samles for netop at køre stærkt.
(tryk på annoncen og se mere)