HURTIGT: En tysk registreret Audi S7 blev tirsdag eftermiddag målt til 215 km/t på Esbjerg-motorvejen i vestlig retning.
Køretøjet blev beslaglagt med henbllik på konfiskation efter bestemmelserne om vanvidskørsel.
Desuden blev førerretten inddraget på stedet foruden en bøde.
* * *
ALARMER: Brandfolkene fra både Vejen og Brørup har været af sted to gange de seneste to døgn - de to alarmer er kommet midt om natten.
I begge tilfælde har der været tale om ABA-alarmer - altså alarmer fra virksomhedernes/institutionernes automatiske brandalarmeringsanlæg.
Alarmerne er en sikkerhed for firmaerne, og der er ofte tale om fejlalarmer.
Ved alarmen fra Ribehøj ved Føvling var der dog en grund til det. Her var der udbrudt brand i et askebæger.
På https://migogvejen.dk/210-hvad-korte-brandbilerne-efter kan du følge, hvad brandfolkene bliver kaldt ud til.
* * *
KONTROL: Fotovognen - ATK-bilen - har været på Esbjergvej mellem Vejen og Brørup,
- Det er vores fokusstrækning, hvor vi vil måle oftere end andre steder. Dejligt, at vi ind imellem har en dag, hvor alle bilister kører fornuftigt, lyder det fra ATK-operatøren.