Følg migogvejen på Facebook  

Påsatte brande på Østerbyskolen i Vejen kunne have fået alvorlige konsekvenser.

 

(læs videre under annoncen)

 377x300 VEJEN BC 2021

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Der er natten til mandag omkring klokken 01.10 sat ild til flere skraldespande på skolens område, men brandene er gået ud af sig selv, så brandvæsenet har ikke været kaldt.

Der er sat ild til skraldespande under udhænget ved gymnastiksalen, hvor ilden kunne have fået fat i udhænget, ligesom bålhytten var i fare ved ild i andre skraldespande.

Ild, der formentlig er antændt med en form for tændvæske.

- Vi har set på overvågningen, at der er tale om to gerningsmænd, fortæller Ole Rahbæk fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Stort set samme tidspunkt på døgnet natten til fredag - helt præcist klokken 01.20 - blev der skåret cykeldæk op på cykler, der holdt på skolen, og politiet formoder, det kan være samme gerningsmænd.

Ole Rahbæk kan endnu ikke give et signalement af gerningsmændene, men politiet hører gerne fra eventuelle vidner.

(Genrefoto: LLN Press©)

Toyota Aygo 

(tryk på annoncen og se mere)